Marketing- og AI-udviklingsmedarbejder (Vækstpilot)
Vil du være med til at udvikle AI-løsninger, som skaber værdi i en virksomhed med højt aktivitetsniveau? Hos LUBI arbejder vi med rekruttering, bemanding, HR-løsninger og marketing-løsninger.
LEDIG STILLING
Marketing- og AI-udviklingsmedarbejder (Vækstpilot)
Vil du være med til at udvikle AI-løsninger, som skaber værdi i en virksomhed med højt aktivitetsniveau?
Hos LUBI arbejder vi med rekruttering, bemanding, HR-løsninger og marketing-løsninger. Vi er 14 medarbejdere på kontoret i Slagelse og hjælper hver dag virksomheder og kandidater med at finde hinanden. Vi arbejder praktisk og løsningsorienteret, og nye idéer bliver hurtigt omsat til handling.
Du bliver en central del af et udviklingsprojekt, hvor LUBI ønsker at undersøge, udvikle og implementere AI-baserede løsninger i udvalgte dele af forretningen. Målet er at skabe mere effektive arbejdsgange, sikre ensartet håndtering af B2B og B2C-henvendelser og frigøre tid til de opgaver, hvor menneskelig rådgivning og relationer skaber størst værdi.
Projektet gennemføres som et vækstpilotforløb på 6 måneder. Målsætningen er, at den rette kandidat efter projektets afslutning kan fortsætte i en fast rolle og være med til den videre udvikling af AI, automatisering og digital marketing i LUBI.
Lokation: Slagelse
Arbejdstid: 37 timer om ugen - som udgangspunkt kl. 8:00 - 16:00
Opstart: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat
Dine opgaver
AI og automatisering
Udvikle AI-agenter og telefoniske AI-assistenter til kundeordrer, kandidathenvendelser og lønrelaterede spørgsmål, integreret med vores CRM-system Temponizer, telefonsystemet Telavox og vores WordPress-hjemmesider
Analysere eksisterende arbejdsgange og identificere områder, hvor AI kan skabe værdi eller understøtte medarbejdernes arbejde
Arbejde med prompts, guardrails og agentdesign
Integrere løsninger med eksisterende systemer via API'er og webhooks
Teste, kvalitetssikre og dokumentere løsningerne, efterhånden som de sættes i brug
Bidrage til GDPR og datasikkerhed
Analysere data og løbende forbedre agenterne på baggrund af data fra opkald og henvendelser
Marketing
Du bliver desuden en del af marketing-afdelingen, hvor du bidrager med udvikling og vedligeholdelse af websites, SEO, sociale medier og andre digitale projekter. Vi forventer ikke, at du er specialist i alt, men at du har lyst til at arbejde bredt med digital udvikling og moderne marketingværktøjer.
Krav til din profil
Har praktisk erfaring med AI-værktøjer eller AI-agenter
Har forståelse for prompts, automatisering og systemintegrationer
Trives med analyse, test og problemløsning
Kan omsætte problemstillinger i vores drift til brugbare løsninger
Arbejder struktureret og selvstændigt
Har en lang videregående uddannelse, f.eks. inden for IT, digital udvikling, software, marketing eller lignende
Vi lægger vægt på at man også har en forståelse for at arbejde på tværs af organisationen og af systemer.
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med API'er, CRM-systemer, WordPress, SEO og indhold til sociale medier.
Det er et krav at du er ledig på ansøgningstidspunktet - dette skyldes at projektet de første 6 mdr. er støttet med EU-midler.
Vi tilbyder
Du får mulighed for at arbejde med AI-løsninger i en virksomhed, der dagligt håndterer et stort antal kunde-, kandidat- og medarbejderhenvendelser. Det giver dig adgang til mange forretningsprocesser og konkrete problemstillinger, som skal løses i praksis.
Du får afvekslende opgaver inden for både AI, IT og marketing, i tæt samarbejde med vores marketing-afdeling samt resten af organisationen.
Derudover tilbyder vi:
Gode løn- og ansættelsesvilkår, inkl. sundhedsforsikring og pensionsordning
Frokostordning
Mulighed for fastansættelse, når projektet er slut
Hos LUBI tror vi på, at teknologi skal understøtte mennesker, ikke erstatte dem. Derfor søger vi en person, der kan være med til at skabe løsninger, som gør hverdagen lettere for både medarbejdere, kunder og kandidater.
Lyder dette som noget for dig?
Så send os din ansøgning og fortæl gerne om et AI-, automatiserings- eller integrationsprojekt, du tidligere har arbejdet med.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder i marketing, Jonas Albjerg, på: 54 58 84 12 eller jha@lubi.dk
Oplys JOB ID 24131 med henvendelse. Vi behandler ansøgninger løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- LUBI Job
- Rolle
- Data - IT & telefonik
- Lokation
- Vestsjælland
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Fremvisning/Certifikater
- Straffeattest
- Job Kategori
- Data - IT & telefonik
- Sprog
- Dansk i skrift og i tale
- Faglært/Ufaglært
- Erfaring kræves
- Job ID
- 24131
Om LUBI
Uanset om du er nyuddannet, søger karriereændring eller ønsker at tage det næste skridt i din karriere, kan vi hjælpe dig!
Hos LUBI har vi kunder over hele landet, som løbende søger ny arbejdskraft. Så er du på jagt efter dit næste job, kan det være at du finder det hos os.
Kontakt os gerne, hvis vi også skal hjælpe dig!